Velkommen til Flemmings web-site: Kemo på La Palma
Selvom man får kemoterapi, kan man godt rejse til udlandet.
Jeg fik Gemcitabin 3 måneder på kanarieøen Isla de la Palma
I april måned 2008 fik jeg konstateret kræft i bugspytkirtlen og det blev besluttet at den skulle opereres væk af de dygtige kirurger på Herlev sygehus i slutningen af maj. Denne operation er et meget stort indgreb og den ville vare mange timer, så selvom forberedelserne til operationen startede om formiddagen, ville det være mørkt når den var færdig.
I løbet af maj måned fik jeg gulsot og blev meget svag fordi jeg ikke spiste noget, og en uge før operationen blev jeg indlagt akut for at få føde intravenøst. Da jeg vågnede op efter operationen var det stadigvæk lyst, så vidste jeg at det ikke havde været muligt at fjerne kræften. Man havde fundet metastaser i leveren. Selvfølgelig var jeg meget ked af det. Men i stedet for at fjerne kræften havde kirurgerne lavet en shunt så bugspytkirtlens og leverens udløb i tarmen blev flyttet væk fra hinanden, og umiddelbart derefter fik jeg det meget bedre. Allerede aftenen efter operationen blev jeg sulten og bad om en portion kødsuppe. Jeg havde ikke haft appetit i det sidste halve år.
Der gik et par dage før jeg forstod dette, og i den periode gik det op for mig at jeg måske aldrig igen kunne komme ned til vores lille hus i Spanien - på den vestligste og kønneste kanarieø La Palma. Det var bestemt ikke med til at forbedre mit humør. Men som nævnt fik jeg det meget bedre og i slutningen af juni begyndte jeg på kemoterapi med Gemcitabin også på Herlev. Og efter 3 måneder med 8 gange kemo - næsten uden bivirkninger - blev jeg scannet og fik det positive resultat, at min kræftknude ikke var vokset, og der ikke var kommet metastaser andre steder.
Så besluttede min kone og jeg at vi ville til La Palma igen og være der i en længere periode, som vi havde været hver vinter lige siden vi blev pensionerede. Men det ville forudsætte at jeg kunne få kemoterapi dernede. Spanien er jo med i EU så det blå sygesikringskort gælder, hvilket betyder at vi skal behandles ligesom de behandler spanierne.
Vi snakkede med lægerne på Herlev der mente, at det nok godt kunne lade sig gøre, men de var forbeholdne med hensyn til den praktiske gennemførelse. Efter at vi havde lovet at vi selv skulle tage os af alt det praktiske, primært med kontakten til hospitalet på La Palma, var lægerne på Herlev udelukkende positive.
Vi har en ven der er læge på La Palma, og hun skaffede kontakt til hospitalets ledelse og deres onkologiske afdeling, og vi fik det svar fra dem at de var kendt med behandling med Gemcitabin, og at jeg var velkommen hos dem.
Jeg skulle scannes anden gang i begyndelsen af december, og vi besluttede derfor at rejse til La Palma medio december og få 8 gange kemo dernede og vende hjem til den tredje scanning på Herlev i begyndelsen af marts 2009. Vi forelagde for vores familie at vi ville holde jul og nytår på La Palma, og de sagde straks ja, selvom de først selv kunne komme derned og besøge os i januar måned.
Vi skulle også have en godkendelse af rejsen fra den offentlige sygesikring. Vi havde i september måned været på en uges ferie i Madrid og Toledo i den pause der er i kemobehandlingen hver tredje uge. I den forbindelse havde den offentlige sygesikring rekvireret min journal og på grundlag af denne givet deres forhåndsgodkendelse af rejsen. Og jeg aftalte med dem at de nu kun skulle have resultatet af min sidste scanning umiddelbart før vi rejste til La Palma. Dette scanningsresultat var lige så positivt som det første, og godkendelsen fra den offentlig sygesikring dukkede op efter få dage.
Forholdene vedrørende betaling af min behandling i Spanien fik vi klarlagt ved en kontakt til Sundhedsministeriet. De fortalte at sygehuset på La Palma skule have deres udgifter i forbindelse med min behandling dækket af den spanske stat via en blanket E128, som Sundhedsministeriet oven i købet sendte os et eksemplar af som vi kunne tage med og vise dem dernede. Den spanske og den danske stat udlignede så en gang om året deres respektive udgifter.
Vi fik at vide at det var meget vigtigt at vi sikrede os at:
1. den behandling, jeg skulle have, var gratis for spaniere
2. at hospitalet ikke betragtede os som privatpatienter, men som medlemmer af EU og
3. de derfor ikke ville kræve at vi betalte direkte til hospitalet.
I Sundhedsministeriet sagde de, at hvis vi betalte noget direkte til hospitalet, ville vi ikke få det refunderet.
Jeg lavede selv et resume af min journal på spansk til lægerne i Spanien, og så tog vi af sted. Det første vi gjorde da vi kom til La Palma, var at besøge hospitalet. En mandlig sygeplejerske viste rundt og forklarede hvordan de gjorde: Alle skulle møde fastende kl. ca. 8.30 og få taget en blodprøve. Derefter kunne man gå ned i cafeteriet og spise morgenmad, mens blodprøven blev analyseret, så man kunne komme til en lægesamtale. Onkologilægen delte sin arbejdstid mellem naboøen Tenerife og La Palma, således at hun kun var på La Palma mandag og onsdag.
Et af de tvivlsspørgsmål vi stadigvæk havde, var om de kendte den Port-a-Cath, jeg havde fået indopereret, fordi jeg var meget svær at stikke i, men det viste sig at det var helt dagligdags for dem. Skulle behandlingen trække ud fx fordi der var mange patienter, ville jeg få tilbudt en hospitals-frokost.
Vi lagde en plan for hele behandlingsforløbet som vi fulgte, på nær en gang hvor tallet for mine hvide blodlegemer var for lavt, og jeg blev sendt hjem igen uden kemo. Til gengæld fik jeg en sprøjte med Neupogen og yderligere 4 med hjem som jeg selv skulle stikke mig i maven med de næste 4 dage.
Så mødte jeg altså op efter planen de næste mange mandage og fik en meget kompetent behandling - næsten præcis som på Herlev, dog fik jeg sammen med en Prednisolon-tablet, som jeg havde fået med fra Herlev, en infusion af kvalmestillende stoffer (Dexamethason og Navobon) før kemoen.
De 2 sidste gange blev behandlingen flyttet til om onsdagen. Det var fordi La Palma fastelavns-mandag afholder deres helt fantastiske hvide karneval, Dia de los Indianos, og det ville vi ikke undvære. Praktisk taget hele øens befolkning er klædt ud i hvidt tropetøj, så de kan lege at de er udvandrere fra La Palma til Cuba, los Indianos, der er vendt hjem til deres fødeø hvor de bliver modtaget af andre Indianos der kaster talkum i hovedet på dem, så hele byen den dag næsten forsvinder i en hvid sky.
PS Der var ingen på hospitalet der nogensinde nævnede noget om betaling, og om de har fået udfyldt E128, ved jeg ikke. Jeg har i hvert fald ikke underskrevet den.
Tilbage til Flemmings hjemmeside.